Sådan køler vegetation byer - en fortælling om to hovedstæder
På en sommerdag kan byer være 5-10°C varmere end det omgivende landskab. Mørke overflader absorberer sollys. Beton lagrer varme. Aircondition pumper varm luft ud på gaderne.
Dette er Byvarmeø-effekten - og den forværres, efterhånden som byer vokser og somrene bliver varmere.
Overfladetemperatur målt af satellit over Barcelonas bykerne en sommereftermiddag. Varmt nok til at brænde bare fødder.
Landsat-satellitter bærer termiske sensorer, der måler overfladetemperatur. Blå områder er køligere, røde områder er varmere.
Spændvidde: 27°C til 52°C. Bykernen lyser rødt.
Spændvidde: 11°C til 42°C. Mere blåt, mere synlige grønne områder.
Træer og planter køler byer på to måder: skygge blokerer sollys, og evapotranspiration frigiver vanddamp, der absorberer varme.
Et enkelt modent træ kan give køleeffekten af 10 stue-airconditionanlæg, der kører i 20 timer.
København har næsten tre gange så høj vegetationstæthed som Barcelona - og overfladetemperaturer 10°C køligere i gennemsnit.
I hver by holder forholdet: kvarterer med mere vegetation har lavere overfladetemperaturer. Parker er kølige øer i et hav af varme.
Dette handler ikke kun om komfort - ekstrem varme dræber flere mennesker end nogen anden vejrbegivenhed. Grøn infrastruktur redder liv.
Træer langs gader giver skygge og køling, hvor folk går.
Vegetation på tage reducerer bygningstemperaturer og regnvandsafstrømning.
Parker skaber kølige zoner, der gavner omkringliggende kvarterer.
Efterhånden som klimaforandringer intensiverer hedebølger, bliver byvegetation kritisk infrastruktur. Dataene viser, hvilke kvarterer der mest har brug for grøn investering.
